I 2002 lejede vi et hus i Cavalaire sur Mer for en periode af 12 måneder. Hurtigt bestemte vi os til at lede efter et passende hus i samme region, idet vi gerne ville tilbringe nogle år som fastboende i Provence. Heldigvis introducerede den danske udlejer os til Dorte og Jens Pedersen i St. Rafael. Allerede ved nytårstid 2003 havde JPteam formidlet købet, gnidningsløst og totalt problemfrit.
Ti år senere, da vi besluttede at sælge huset i Cavalaire sur Mer med henblik på at flytte tilbage til Danmark, var det selvfølgelig også JPteam, der skulle klare alle formaliteterne for os. Ejendommen blev vurderet og sat til salg. Inden vi næsten anede det, var huset solgt på et prisniveau, som vi er yderst tilfredse med. Alle formaliteter med franske ejendomsmæglere, den franske notar og alt andet blev håndteret særdeles professionelt, og skulle vi atter finde på at købe hus/lejlighed på Cot-d`Azur, skal vi helt bestemt have Jens Pedersen og hans Team på banen igen.
Vi anbefaler dem på det varmeste til enhver, der måtte have interesse i at erhverve eller sælge ejendom ved eller nær Middelhavet.